Johannes Skolen - Sukkertoppen 4, 7100 Vejle - tlf. 75830320 - kontoret@johannesskolen-vejle.dk
Johannes Skolen - Sukkertoppen 4, 7100 Vejle - tlf. 75830320 - kontoret@johannesskolen-vejle.dk
Skolefritidsordningen er et tilbud for børn fra børnehaveklasse til 4. klasse.
SFO’en består skoleåret 2011/12 af 61 børn og 3 medarbejdere.
Vi har åbent daglig fra kl. 7-8 og igen kl. 12.20-16.30.
Vi holder lukket i juli måned, mellem jul og nytår samt fredag efter Kr. Himmelfartsdag.
Forældrebetalingen betales over 10 rater sammen med skolepengeopkrævningen.
Raten pr. barn i Fritidsordningen er som følger:
Kr. 825 for pasning alle dage fra kl. 7.00-8.00 og kl. 12.20-14.30
Kr. 1.000 for pasning alle dage fra kl. 7.00-8.00 og kl. 12.20-16.30
Kr. 200 for pasning fredage fra kl. 12.20-15.00
Alle priser inkluderer et dagligt måltid. Madvarerne er økologiske og der bliver lagt vægt på kvalitet.
Ambitionen er at skabe et godt fristed for børnene efter en skoledag med mange indtryk.
Der er en fin balance mellem hvornår børn har brug for voksenstimulans og hvornår de har brug for at være selv og bearbejde verden igennem deres leg. Vi, som de voksne, prøver at fornemme denne dynamik og give børnene det rum eller den opmærksomhed, der er nødvendig. Erfaring viser os, at hvis vi voksne går i gang med en projekt, vil de børn, der har interesse eller behov, søge hen og bliver en del af processen.
Alle dage er forskellige. Vores indre tilstand er ligesom et åndedræt; nogle dage kan vi suge en masse til os og andre dage puster vi ud. Det er denne rytme, vi forsøger at følge. Derfor varierer SFO’ens hverdag efter børnenes behov.
Et eksempel fra en dag i SFO’en:
Kl. 12.20 ankommer de første børn. De bliver mødt ved døren af en af SFO’ens voksne med et håndtryk og et ”velkommen i SFO’en”. Her er der også kontakt til klasselæreren, så vi i SFO’en kan være opmærksomme på de børn, der har brug for det den pågældende dag.
Børnene sætter deres tasker på plads og så er der fri leg. Kl. 13.30 er der fælles spisning. Maden i skolens SFO kan bestå af blandt andet; rugbrød, friskbagte boller, suppe, pizza og frugt og grønt. Nogle af børnene deltager gerne i madlavning og borddækning. Efter spisning er der oprydning, hvor børnene på skift hjælper. Så skal alle udenfor uanset vejret. Her kan der være bål, der kan snittes, arbejdes med fedtsten, drager, spilles bold, leg i skoven, side i hængekøjer eller bare sidde og kigge på alle de andre. Så bliver børnene efterhånden hentet, og der kan snakkes lidt om, hvordan dagen har været.
Det er vores mål at se børnene hver dag, at være nærværende, inspirerende, gode rollemodeller, i bevægelse og at skabe trygge ramme for børnene, hvor de kan være sammen med deres skolekammerater.
Skolefritidsordningen