Johannes Skolen, Rudolf Steiner Skolen i Vejle

Johannes Skolen - Sukkertoppen 4, 7100 Vejle - tlf. 75830320 - kontoret@johannesskolen-vejle.dk

Johannes Skolen, Rudolf Steiner Skolen i Vejle,  er en 9-årig skole med klasser fra  Børnehaveklasse til og med 9 – klasse.


Vores målsætning
Steiner Skolen i Vejle er en moderne friskole, der med sin pædagogik vil stille sig midt ind i vor tid og dens menneskelige og globale problemstillinger. Fremtiden behøver en levende og kreativ tænkning hos mennesker. Ikke en tænkning, hvor fortidens mønstre gentages.

Vi vil udvikle barnet og dets evner som menneske– og ikke kun bygge på nøgtern faglighed og opbygning af parat viden. Barnet  skal ikke tilpasses og formes efter det omgivende samfund , men alle barnets evner og  potentialer skal udvikles optimalt for så senere som voksen at kunne præge samfundet  på en selvstændig og innovativ måde. Børnene er fremtiden.

En anden central del af skolens målsætning er, at give børn og unge optimal mulighed for at udfolde deres evne til mere dybtgående læring –at give dem baggrund for at løse problemstillinger kreativt og nytænkende. Vi forsøger at skabe rammer, hvor barnet øver sig i at tilegne sig det faglige stof personligt og ikke blot tilegne sig en færdig og hurtig glemt paratviden. 

Den personlige og faglige kompetence udvikles sideløbende.


Kreativitet og faglighed
Elevens kreativitet, evne til fordybelse og den faglige kompetence opbygges individuelt og i klassefællesskaber. Faglighed er hos os forbundet med en kreativ indlæringsproces. Kreativitet er ikke et fag , der foregår i en time i formningslokalet – kreativitet er en metode til indlæring, hvor eleverne bliver aktive og medskabende. Den faglige indlæring blive derved stærkere, mere personlig og mere dybtgående. Eksempelvis laves en del af lærerbøgerne af eleverne selv med egne tekster og illustationer.


Dagligdagen
Dagligdagen er for alle klassetrin præget af en fast rytme ; der arbejdes i timerne ud fra koncentreret arbejdsro vekslende med fuld aktivitet og bevægelse.  Den første ”time” om morgenen er altid en lang lektion dvs. fra 8.10 -10 og der arbejdes i denne lektion med det samme fag over en periode på en 3-4 uger; det kan være dansk,regning, historie, geografi , fysik, botanik, kemi  osv. alt efter klassetrin. Det sikrer en rolig og koncentreret start på dagen og en fordybet proces med stoffet.

Gennem skoledagen veksles mellem intellektuelle, kunstneriske og håndværksmæssige fag, der også er med til at skabe balance. Der er arbejdsro i timerne på vores skole.


Det sociale liv
Vores elever er generelt frie , åbne og initiativrige. Vi arbejder målrettet på en skabe en god og tillidsfuld stemning  blandt børnene; skolen er det sted, hvor de sociale spilleregler  øves og hvor der opbygges en social kultur byggende på  - tillid, hjælpsomhed, tilgivelse, tolerance osv,. – Vi har klare nedskrevne  ordensregler. I I

I undervisningen bygges der meget på den levende kontakt mellem børnene og læreren. Læreren fortæller for børnene og er den,  der formidler stoffet. De nære , autentiske øjeblikke  mellem mennesker i undervisningen prioriteres, mellem lærer-børn , mellem børnene indbyrdes. Først senere op igennem skoletiden kommer computeren ind som arbejdsredskab.

Barnets udvikling er i centrum og derfor følges barnet tæt af en klasselærer, der særligt i de mindre klasser er massivt tilstede. Som klasselærer må man vinde bred indsigt i og forståelse for det enkelte barn  Vi ønsker, at alle børn føler sig set, og at forældrene føler trygheden for barnet i dette . På skolen ser vi barnet ud fra et fysisk og psykologisk aspekt, men også et åndeligt aspekt. Alle mennesker har en individuel kerne af idealer og potentialer, som  er helt individuelt.


Kristen grundholdning
Vore skole ønsker at bygge på en  mangfoldighed i børnenes sociale og kulturelle baggrund. Alle børn er velkomne . Mangfoldigheden afspejler netop samfundet , som børnene skal ud i senere. Skolen er konfessionsløs, men bygger i hele sin kerne med mennesket i midten på en kristen grundholdning. Det er skolens ønske at udvikle børnene til frihed også på det religiøse område.


Faglighed - læreplan
Vores lærerplan – undervisningens form og indhold – er ud fra barnets alder og psykologiske udvikling. I de første skoleår  appelerer  den faglige undervisningen stærkt til børnenes fantasi og billeddannelse, som grundlag for en selvstændig tænkning og begrebsdannelse i  den senere grundskole.  Det faglige niveau lever på alle måder og så rigeligt op til lovkravene for folkeskolen. Børnene har bl.a. engelsk og tysk fra 1-klasse.

Kan en skolegang blive angstfri ? Vi har ingen karakterer eller testninger af børnene i grundskolen.Et barn skal kunne vokse og lære uden pres og uden følelsen af at blive vejet og målt. Eleverne vejledes og støttes i deres personlige og faglige udvikling gennem hele skoleforløbet gennem stadig  evaluering. Et kontinuerligt tæt samarbejde mellem skole og hjemunderstøtter denne evaluering. Først i afslutningsåret i 9-klasse går eleverne til den almindelige 9- klasses afgangseksamen eksamen, der giver dem på lige fod med alle andre unge mulighed for at komme videre på deres uddannelsesvej.


Arkitektur
Den store naturgrund omkranset af skov giver eleverne fuld udfoldelsesmulighed for fri leg i frikvartererne. Vores skole er tegnet af Asmussens Arkitektfirma nær Stockholm. Arkitekturen er levende, vinklerne ”skæve”og  rummene højloftede ud fra at ville skabe et inspirerende og kreativt miljø for børnene , hvor der er plads og hvor de kan ”ånde”. Overalt er der lyse, lette farver – naturen og skoven er helt tæt på. Byggeri, maling er økologisk.  På skolen tilstræbes en grøn og miljøbevidst kultur . Naturfagene er centralt placeret i lærerplanen på alle klassetrin og vi vægter børnenes tætte kontakt direkte med naturen omkring skolen . I vores SFO får børnene udelukkende biodynamisk eller økologisk mad. En biodynamisk/ økologisk gartner er tilknyttet.


Steinerskoler i verden
Steiner-Skolerne er i dag verdensomspændende med langt over 1000 skoler  og endnu flere børnehaver spredt ud over hele verden . Alle er de forskellige i deres udformning alt efter , hvilken kultur eller livssituation de er sat ind i , om den nu er midt i New York på Manhattan, midt ude i det afrikanske masaiiland , i Indien eller centralt placeret i Europa. Alle skolerne er kendetegnet ved at forsøge være forkæmpere for en ny menneskelig kultur, hvor mennesket er sat i centrum. Steinerpædagogikken er oprindelig inspireret af filosoffen og åndsforskeren Rudolf Steiner, som startede den  første Steinerskole i Stuttgart i 1924. Skolen var dengang et socialt initiativ med en nytænkning af skole og pædagogik som baggrund . Skolen skulle være for alle samfundsklasser, for børn fra alle kulturer , og skolen skulle med sin fokus på en kreativ tænkning være en modvægt til  tidens  voksende materialistiske holdning. En kerne der er stærkt aktuelt  i dag.