Menneskekundskab - Zoologi - Botanik - Fysik - Kemi - Geografi - Astronomi
Den første egentlige naturfagsperiode kommer i 4. klasse i form af zoologiundervisning. Men naturfagene er indirekte blevet forberedt i de yngste klasser gennem små natursagn og fortællinger, der befordrer en forbundethed med naturen.
4. klasse
I zoologiundervisningen gennemgås først menneskeskikkelsen i grundtræk. Der lægges vægt på at vise, at vi i modsætning til dyrene går oprejst, at vi øverst på kroppen bærer det runde hoved, hvortil sanserne og tænkningen er knyttet. På kroppen sidder også lemmerne: benene og armene. De har hver deres funktion. Benene bærer os uden hjælp af forlemmerne. Vores arme og hænder er derfor frie redskaber, som vi kan bruge til at udføre det, vi vil. Kroppen rummer organerne, bl.a. maven og dermed fordøjelsessystemet, der giver os næring og styrke. Vi lærer således mennesket at kende ud fra en begyndende enkel, formmæssig betragtning.
Derfra gås der til gennemgang af udvalgte dyrearter, og de beskrives således, at deres egenart i forhold til mennesket står tydeligt frem. Hos de forskellige dyrearter er enten det hovedagtige (som hos f.eks. blæksprutten), det fordøjelsesagtige ( som f. eks. hos koen) eller det lemmeagtige (som f.eks. hos visse rovdyr) udviklet særligt stærkt.
Der tages udgangspunkt i barnets kunstneriske-plastiske sans, bl.a. ved at tilføje en række male- og tegneøvelser som indlevelsesvej for børnene, og de lærer at forstå og beundre samspillet mellem dyrets form og dets levemåde i naturen. Mennesket bliver således en nøgle til forståelse af dyreriget.
I 4. klasse starter den første geografiundervisning i form af hjemstavnslæren. Vægten lægges på at give eleverne en indsigt i deres egen hjemegn, og det kan ske gennem vandreture, små beretninger og tegninger. Der lægges vægt på, at eleverne skal genopdage det kendte, så de ser det med nye øjne. Den første enkle korttegning, hvor eleverne selv kortlægger deres nærmeste omgivelser, påbegyndes.
5. klasse
I 5. klasse er hovedtemaet botanik. På dette alderstrin nærmer eleverne sig puberteten, og det at følge planternes udvikling kan næsten være en spejling af deres egen udvikling. Hver plante og blomst kan forbindes med en særlig stemning, og der fortælles der om planterne i sammenhæng med deres miljø: Vandplanter, skyggevækster, solplanter, bjergvækster osv. Vægten lægges på helheden.
I sammenhæng med en videreførsel af zoologien kan man også tage insekterne op, f.eks. med hovedvægten lagt på bierne.
I geografi bygges der videre på 4. klasses undervisning. Der lægges fortsat vægt på den naturgeografiske forståelse, men nu udstrækkes området til hele Norden. Oplagte emner kan være de forskellige topografiske forskelle i de nordiske lande, og de forskellige landes forhold til havet.
6. klasse
I biologien kan der gås videre med de forskellige dyr og planter.
Ellers er hovedemnet geologi. Der lægges vægt på geomorfologi, landskabsformer, forvitring, isbræernes betydning for landskabsdannelsen m.m. Desuden tages både jordskælv og vulkanisme op, og det kan f.eks. behandles i forbindelse med en beskrivelse af konkrete begivenheder som Pompeji. Forskellige stenarter gennemgås med udgangspunkt i mineralogi og krystallografi.
Det er ikke det hele, der kan nås, den enkelte lærer kan vælge ud, hvad der passer til klassen.
I geografiundervisningen gås der nu fra det nære til det fremmede. De forskellige klimatiske forhold belyses, og deres betydning for plantevækst, dyreliv og menneskets livsbetingelser beskrives, bl.a. gennem skildringer af jægere, nomader og fastboende folkeslag og deres forskellige erhvervsmæssige og kulturelle livsformer.
Man kan også i 6. klasse komme ind på Europas geografi.
I 6. klasse begynder den første egentlige fysikundervisning. Forskellige områder tages op, og der lægges vægt på sammenhængen mellem årsag og virkning. Abstrakte naturlove og større kausalsammenhænge venter til senere klassetrin.
Konkrete velegnede emneområder er akustikken og optikken. I akustikken tages udgangspunkt i det, eleven i forvejen kender, nemlig musikken og musikinstrumenterne. I optikken tages der tilsvarende udgangspunkt i de erfaringer, eleverne har gjort i maleundervisningen.
Desuden kan der gås ind på varmelæren og magnetisme.
7. klasse
Biologiundervisningen tager udgangspunkt i menneskets biologi. Ud fra begreberne sundhed og sygdom behandles blodkredsløbet, åndedrættet og fordøjelsen, og der trækkes evnt. tråde til områder som søvn, dagsrytme, mad, nydelsesmidler, påklædning. Der lægges vægt på elevernes egne erfaringer. I 7. klasse er det også oplagt at komme ind på problemområder som narkotika, tobak og alkohol. Misbrugsproblematikker belyses.
I fysikundervisningen gås der videre med de påbegyndte områder som akustik, optik, varmelære, elektricitet og magnetisme. I akustikken lægges der vægt på begrebet frekvens i forbindelse med bl.a. stemmegaflen, i optikken gås der ind på spejlinger og hulkamera. I varmelæren gås der fra den rene varmeoplevelse til udvidelse.
Dertil kommer som et nyt område mekanikken: vægtstang, tyngdepunkt og bevægelsesformer. Det sker først og fremmest i forbindelse med redskaber, som eleverne i forvejen kender som f.eks. trillebør, koben, saks og talje. Andre områder er skråplan, fald og rotation.
I kemiundervisningen studeres de forvandlinger, der udspiller sig under forbrænding. Derfra gås der videre til syrer, baser og salte. Også kalkforbrænding og kalkens kredsløb er vigtig.
I geografiundervisningen er det målet, at eleverne bliver bekendt med alle 7 verdensdele, med deres egenart og med de have, der omgiver dem. Man kan lave plastiske kort over kontinenterne, og der kan skabes forbindelser til 7. klasses historieundervisning, hvor temaet bl.a. er de store opdagelsesrejser. Samtidig lægges der vægt på en forståelse af de forskellige folkeslag, således at der gås ind på det kulturgeografiske.
Et helt nyt område i 7. klasse er astronomien. Her beskrives solens daglige og årlige bevægelse på de forskellige breddegrader (der tages således udgangspunkt i iagttagelsen fra jorden og ikke i færdige astronomiske modeller), og der opbygges en forståelse for de forskellige årstidvekslinger i de forskellige geografiske zoner.
Desuden lærer eleverne de forskellige månefaser at kende, og der gås ind på forholdet til flod og ebbe. Områder som formørkelser, dyrekredsen og de vigtigste stjernebilleder på den nordlige halvkugle, de fem synlige planeter og stjerneskud kan også høre med til stoffet.
Den heliocentriske opfattelse kan føjes til, og i den forbindelse kan det være oplagt at belyse nogle af de store astronomers biografier.
8. klasse
I biologi tages det menneskelige legeme op til behandling. Hovedvægten lægges på det, der kan belyses ud fra et rent fysisk og mekanisk udgangspunkt, og i den sammenhæng gennemgås skelettes knogler, deres opbygning til styrke og støtte, deres forskellige funktioner, vægtstangsprincippet i legemets bevægelser, slitage og træning. Bedst er det, hvis det kan ske sammen med en kunstnerisk tilgang til området, hvor man i f.eks. ler former de forskellige karakteristiske knogler.
De vigtigste sanser gennemgås: synssansen og øjets opbygning, og høresansen og ørets opbygning.
I fysik udvides akustikken, optikken og varmelæren yderligere med nye fænomener. I akustikken er emnerne resonans, lydhastighed og vakuum, i optikken er det brydning i vand, glasprisme, prismatiske farver, linse, brille og kikkert. Varmelærens temaer kan være varmeledning og varmestråling. Områder som hydro- og aeromekanikken inddrages, og et andet nyt områder er elektromagnetismen og de redskaber, som bygger derpå: ringklokke, telegraf, dynamo, elmotor.
I kemi er hovedemnet ernæring. Protein, fedt, olie, sukker og stivelse gennemgås, og mennesket afhængighed af naturen tydeliggøres. Madvareproduktion, både i nutiden og gennem historien, er et oplagt emne.